"dagens by 15-apr-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Høng
Høng er en stationsby på Nordvestsjælland med 4.263 indbyggere (2014), beliggende 13 km nord for Slagelse og 26 km syd for Kalundborg. Byen ligger i Kalundborg Kommune og hører tilRegion Sjælland.
Navnet "Høng" er sammensat af 2 stavelser: -ho, der betyder "høj", og -inge, der betyder "beboernes hjemsted". "Høng" betyder altså "det høje sted". Det vides ikke hvornår de første mennesker slog sig ned i området, men omkring år 500 e.Kr. blev byer med endelsen "-inge" grundlagt.
Høng Station blev anlagt på Slagelse-Værslev-banen, der blev indviet i 1898. Høng blev jernbaneknudepunkt i 1901, da Høng-Tølløse-banen blev åbnet. Persontrafikken blev i 1971 indstillet mellem Høng og Værslev, men overtaget af Høng-Tølløse-banen mellem Høng og Slagelse, så der opstod en sammenhængende bane Tølløse-Høng-Slagelse (Tølløsebanen). Mellem Høng og Gørlev fortsatte godstrafikken indtil 1994. Vestsjællands Veterantog, der har ca. 50 medlemmer og remise i Høng, kører nu på denne strækning.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Din himmelske far har givet dig så mange fantastiske løfter, fordi han vil, at du skal gøre brug af dem. Eller hvorfor tror du ellers, han har givet dig Ånden som garant for det hele. Han ønsker, at Ånden skal hjælpe dig til at få alt, hvad han har lovet dig. Hvis du virkelig ønsker at glæde din himmelske faders hjerte, skal du forvente store ting af ham. Grib fat i hans løfter med et jerngreb og kræv af ham, at han skal holde det, han har lovet. For derved giver du ham frie hænder til at gøre det, hans hjerte længes efter at gøre.
frit efter George Fox