Chris Martenson
Det er underligt, at man i dag har så svært ved at finde en økonom, der kan forklare økonomien. Det synes at være fanget ind af denne tidens største illusionsmaskine. Men så må man have en PhD i neurotoxocologi til at gøre det. Han er trænet i at opstille hypoteser, stille spørgsmål, søge svar, elvaluere svar, tage den videre derfra. Noget som økonomer synes at have glemt, for pengemaskinen har tilsyneladende har sine egne lovmæssigheder - eller det bilder man os i hvert fald ind i alle medier. 

Følgende handler især om den amerikanske økonomi. Men den har mere end noget andet påvirket Verdens økonomi. Derfor er det relevant at forstå den. 

At skabe den første trillion tog 300 år
Trillion-grænsen for omsætning i USA blev nået i 1973-74. I dag sker det hver 4. måned. 

Man kan gennemføre et helt MBA-studie (Master og Business Administration), uden at lære, hvordan penge bliver skabt. Det skete for C.M. Man lærer alt om, hvordan man arbejder og manipulerer med penge, men ikke om, hvordan de bliver til. Og det er næppe, fordi emnet er irrelevant. Det er snarere fordi, 'man' mener, det ikke tåler dagens lys. For pengene i USA er skabt ud af den blå luft. Der findes guld i Fort Knox, men det bakker ikke en eneste dollar op. Hvis man prøver det, finder man ud af det: man kan ikke gå ned i en bank og bytte den til andet end andre dollar eller lignende valutaer. 

Befolkningen har egentlig krav på, at de mennesker, der tager hånd om at skabe penge, ved hvad de gør og er så forsigtige som muligt. Men gennem historien er der 3800 valutaer, der er forsvundet og gået ned med flaget eller op i flammer og inflation (inflamation/inflation). Allesammen af samme årsag: det føles som en midlertidig lettelse i en krise at trykke nye penge. Det fortsætter vi med i ikke-krisetider, og så sker det lidt hurtigere, osv. Til sidst er det bare en vane. 

Så laver man en krig. Så stiger valutaen lidt. Det holder sig til efter krigen og falder så igen. Så kommer der (er der brug for!) en ny krig, osv. Inflation var et midlertidigt fænomen. Regeringen skaber en hel bunke ekstra penge for at betale for krigen. Krig har en dobbelt æg. Alle de goder vi skaber i fredstid bliver ødelagt i krig. De 100.000 dollar, man sprængte i luften hos fjenden er ikke forsvundet. De er bare flyttet over hos våbenmageren og florerer nu her. Krige er meget inflation'erende for regeringer overforbruger i en krig. 

Der foregår både krige på landjorden, som USA - endnu en gang - har rodet sig ind i. Eller rettere: 'nogen' har rodet USA ind i dem. Og vi andre hænger på som små puddelhunde, der gerne vil tilfredsstille overhunden. Men der foregår også en økonomisk verdenskrig for tiden, hvor der trykkes penge og skabes inflation. Man tror, at man kan trykke sig ud af krisen, hvorved man forværrer den. 

Interessant: Chris Martenson er PhD i neurotoxologi - Verdensøkonomien er forgiftet i sit nervesystem …

Det fortæller også noget om, at krisen kun har vist sin start. Den vender frygteligt tilbage. Priserne vil stige voldsomt. Inflationen i sig selv er kun et symptom. Som i medicinalindustrien behandler man symptomer ikke årsager. Derfor er der heller ingen kure på banen. Hmm. det var Rockefeller, der styrede både økonomien og medicinalindustrien omkr. 1910-13, hvor henholdsvis medicinalindustrien boomer og smadrer alt på sin vej og Federal Reserve Act sørger for, at USA mister kontollen over sin egen økonomi. 

C.M. siger, at han er overbevist i sine studier om, at økonomien nu ikke længere reguleres på en uorganiseret måde. Den reguleres med vilje og på en kriminel måde! Der er en 'svingdør' (revolving door) mellem pengemagtens folk og regeringen. Folk går ud og ind og sidder i positioner snart det ene, snart det andet sted, så på Wall Street, så i finansministeriet, så i Federal Reserve, så i statsministeriet, osv. I nogle tilfælde sidder de flere begge steder på én gang. Den nuværende finansminister, Geitner, er top-lobbyist for Wall Street og tidligere leder for Federal Reserve. Det er ren koorporatisme, syndikalisme. 

Men det er ved at gå galt for dem. Døren har svinget for lang tid. De har fortalt den samme historie for hinanden i så lang tid, at den har forstenet. Den har virket for dem selv indtil videre, men den er slidt op nu, de har mistet retningssans, det er ikke befolkningens historie længere, den handler kun om egoisme og særinteresser. 

Da finansverdenens representant, tidligere finansminister under Bush og før det direktør i Goldman Sachs (en af forbryderorganisationerne), Hank Paulson, kom til kongressen og bad om finanspakker sagde han: Der er kun 3 betingelser. Jeg fortæller ikke, hvem jeg giver dem til. I kan ikke gennemse mine transaktioner, og jeg kan ikke siden retsforfølges !! Tættere kommer man ikke på en tilståelse af en forbrydelse. Og han slap afsted med det. 

Som C.M. siger det: da hans far tjente pengene til hele familien var det med én indkomst. I dag kan det ikke lade sig gøre uden mindst 2 indkomster. Der er sket en kæmpe udhuling, og Washington har brudt deres del af den uskrevne kontrakt med befolkningen ved at lade sig buttfucke af finansverdenen. Men befolkningen har ladet det ske, og før den vågner op, kan den ikke trække ansvaret tilbage, som naivt var overladt til regeringen. 

Bail-outs er det engelske navn for de garantier, regeringer går ind og laver med deres finanspakker. De trillioner, der indtil videre er givet til bankerne er spildte penge. Folk oplever det direkte. De hører om, at bankerne bliver forgyldte, de stakkelse banker. Så går de ned og ber om et lån for deres egen skatteyderpenge. Og så får de afslag - på stribe. John Stuart Mill sagde det allerede i 1876:

Financiel panik ødelægger ikke kapitalen. 
Den afslører blot omfanget af det bedrageri, der har omformet den til uproduktivt arbejde.

Bankerne har allerede ødelagt og korrumperet kapitalen. Grunden til at vi ikke ser flere banker, der går ned er, at regeringen har givet dem lov til at feje deres svindelnumre og deres underskud ind under gulvtæppet. Og så sagde de: Da vi nu kan se, vi ikke behøver gøre rede for alle disse tab, så kan vi nu sige, at vi klarer os rigtig godt! Og så skal vi have nogle kæmpe-bonusser!!

Og det fik de så. Det er som med historien om frøen og skorpionen. Det er en særdeles sand historie. Frøen bærer skorpionen på sin ryg, så den ikke skal drukne i søen. Da de kommer over stikker skorpionen frøen på trods at dens forsikringer. Mens frøen er ved at dø, spørger den skorpionen: hvorfor gjorde du egentlig det? Svaret her kunne være: fordi jeg er en bankmand, din dumme frø. Det er jo det jeg gør, og jeg kan ikke lade være. Bankmændene kunne simpelthen ikke holde fingrene fra kassen, for grådigheden er en meget stærk, mørk drift. En ægte seriemorder vil også blive ved, så længe han slipper afsted med det. For hjernen vil hele tiden råbe til ham: du har klaret det indtil videre, de er for dumme til at fange dig. Det eneste, der stopper ham er livsvarigt fængsel eller nedskydning i flugtforsøget. Og hvis vi tror, at folk, der er opdraget i et korrupt banksystem skifter moral, fordi vi viser dem tillid, fortjener vi måske skorpionens skik. Vi har i hvert fald fået det.

USA og amerikanerne er dybt forgældede. Vores egen forgældelse ligger i kølvandet på den, for disse folk er sande internationalister - apropos, Marx, Lenin og Internationale. Hvem var det nu, der financierede Lenin og sendte ham i en lukket togvogn til Rusland? Eller hvor var det nu Trotskij boede i New York? Ingen nævnt, ingen glemt, men lad os konstatere, at det var de samme typer, der financierede Hitler. Læs lektien.

Overskriften er simpel: for meget gæld
Den nationale gæld i USA fordobledes blot i tidsrummet 2000 til 2008 ! Fra 26 trillioner til 52 trillioner. Det er en gæld, hvor regeringen, virksomhederne, befolkningen hæfter. En familie på 4 personer i USA skylder 3/4 million dollar væk. I samme periode blev der ikke skabt nye jobs, alle lønninger faldt og priserne steg.  Det samme skete i Irland og Spanien, og den historie er lige ved at blive fortalt. Spanien har seriøse problemer, og der er skandaler i storbanker. Tyske banker er involveret. 

Der er kun to muligheder på finansmarkedet med gæld. Enten betaler man tilbage, eller også går man konkurs. Når regeringerne går ind og laver kompensationer, garantier og bankpakker, forlænger de blot dødsprocessen. Bankerne burde egentlig gå konkurs, så bordet kunne ryddes, og så kunderne kunne lære ikke at investere i en virksomhed med så dårlig en ledelse. 

Gæld er et krav, der er lagt på fremtidens arbejdskraft. Når man stifter gæld på den måde, gør man det i en forvisning om, at fremtiden bliver større og bedre end nutiden. Det er op til fremtidens generationer at betale for nutidens ligegyldighed. Det er vores børn og børnebørn, der skal betale for vores overforbrug, miløsvineri, uansvarligheder. 

Alt efter temperament kan man så sige: det er forfærdeligt, noget er gået i stykker. Jeg kan mærke det. Eller: well, noget er anderledes. Det kan give mulighed for fundamentale forandringer. Det gamle system virkede ikke, det må bryde sammen først, og noget nyt kan finde sted. Krisen er kun en transformation. De fleste mennesker er forståelig nok utrykke. Men rent faktisk giver det nu tvungen basis for at revurdere vores livsform, vores grådighed - for det er ikke kun bankfolk, der er grådige - vores overforbrug, vores svineri, der ødelægger naturen, den egentlige værdi i forhold til de falske og værdiløse papirpenge. Socialisterne i 60-7'erne fyrede noget på overfladen lignende af, men de forstod det ikke rigtigt, og det blev til klicheer, man skulle fyre af. Og de borgerlige fyrede deres klicheer af uden heller at forstå, at de selv var taget ved næsen. I dag har vi muligheden for en dybere erfaring.

I stedet for en situation, hvor mennesker ikke længere ejer deres ejendomme, deres værdier, deres tid og efterhånden heller ikke deres egne tanker, kan der nu ske et skift til noget andet. Vi skal miste, før vi kan vinde, noget må dø for at noget kan komme til live. 

Gå ikke glip af en ordentlig krise, den er for god til at gå til spilde!

Man kunne tage en tur ned af tjeklisten:
- antallet af mennesker i fængsel
- antallet af selvmord
- forekomsten af misbrug i alle afskygninger
- standarden i skolen
- standarden i sundhedsvæsenet
- kvaliteten af vores ernæringsprodukter
- kvaliteten og standarden i den nationale infrastruktur
- vandkvaliteten i havet og under jorden, miljøet generelt
- standarden for omsorg for gamle, børn, svagelige, handikappede, mentalt syge, m.m.
- folks engagement i deres samfund, politik, socialt
- folks gældssituationer
- den folkelige intelligens: hvor meget forstår vi af den Verden vi er i

Og så kan vi spørge os selv: hvor godt synes vi selv, det går. Og konklusionen burde være: ikke for godt, men vi kan faktisk gøre noget i mange af tilfældene. Hvem prøver at gøre noget - politikerne? De bruger al deres energi på selviscenesættelse og mudderkastning. De er som små, dumme, opmærksomhedssyge børn. Man kan kun for alvor løse problemer, hvis man kan hæve sig over den formatløse selvforelskelse og magtforgiftning. 

Det eneste, der burde bekymre folk i dag er det klare fokus: her er vi - i dag - med de ressourcer. Hvor vil vi hen med dem? Og lad os så komme i gang. 

I USA startede den egentlig deroute for ca. 19 år siden. 'The Fed', som de kaldes, var fuldt klar over det og giver netop de råd, der forstærker miseren. De har 350 PhD-økonomer i staben og al information til rådighed. Det kan ikke være tilfældigt, og der ligger uden skyggen af tvivl ond vilje et sted bag. Der er en plan, der er bragt til udførelse. Her kommer man til at tænke på Comittee of the 300 og Club of Rome, hvis erklærede formål har været netop sammenbruddet af den amerikanske økonomi i år 2000. Hmm, sjovt nok det samme årstal som de amerikanske psykiatere havde proklameret, at de havde fuldført den totale kemiske kontrol med menneskesindet. Tilfældigt? Planen er altså ældre en vi anede?

C.M. går ikke ind i disse sager, men siger, at de havde drukket deres egen gift, og at de forvekslede værdistigninger (på huse fx.) med velstand. Men ægte velstand kommer fra produktiv foretagsomhed, og værdistigninger kommer fra et skøn. Lamperne burde have lyst. Hvis man kan sitte i sin sofa og blive rig på at drikke øl, så er der noget galt. Men folk følte, at sådan var det. Velstand kommer ikke ved tryllekunster tilfældig, ved held eller uheld, for så er man i en økonomisk boble. 

Som i DK har huspriserne været sygeligt høje. Indtægterne stiger ikke tilsvarende, så det giver kun én mulighed: huspriser er nødt til at falde. Hvad regeringen har gjort, hjælper kun med til at holde huspriserne oppe. 

Vi må forstå, hvad en økonomisk boble er. Først hvad det IKKE er: en financiel hændelse. Det er en sociologisk hændelse, det er mennesker, der skaber den. De bliver ophidset i den ene ende og 'underhidset' i den anden ende, og sådan har det været i 100-vis af år. Alle financielle bobler op gennem tiden kan studeres, og de opfører sig på samme måde. Det tager altid den samme tid at komme ned af kurven, som det tog at komme op af den. Og bankerne har lært alle nødvendige tricks til at tjene styrtende med penge både på vejen op og ned. Det hele er akkompagneret af lyden af en kæmpe malkemaskine: IIIINFLATION….DEEEEFLATION, … Vi er køer, der malkes, og det har virket for bankerne indtil videre. 

Det kaldes keynesianistisk monetær filosofi.
Keynes og især hans tilhængere - har vi hørt det før? - trode fuldt og fast på, som de siger: vi kan fixe det denne gang! De har alle mulige undskyldninger for, hvad der gik galt for dem i fortiden. Det er næsten som en læge, der har slået samtlige patienter ihjel og højlydt hævder, at denne gang har han sgu sprøjten, der rammer plet! Det er aldrig noget med: det kan være, at filosofien er forkert.

C.M. leverer ikke deciderede opskrifter til for den enkelte at komme ud af gældsmøllen. Men med sit eget liv som eksempel tog han et stort skridt fra at være vicepræsident (underdirektør) i et større firma, eje et stort hus med 5 badeværelser, og stor båd med 2 motorer - for at nævne et par parametre - gik hans familie over til at leje et lille hus med 'kun' 1 badeværelse og skifte speedbåden ud med en to-motorers kajak - en motor i hver hånd. De tog dernæst deres børn ud af skolen og underviste dem selv, da de så, hvor slemt det stod til med det amerikanske skolesystem - specielt mht. at fremme selvstændigt tænkende børn. Multiple choice, udenadslære, amputeret viden. Ved at halvere deres livsstandard målt på omkostninger og udgifter fordoblede de deres livstandard målt på menneskelig kvalitet.

Fra et liv i illusion, hvor der kun fandtes arbejde, hvor han ikke så børnene vokse op, fra et villa-sovebys-kvarter, flyttede de til et lokalsamfund, hvor der er 5 alternative måder at varme det op med (hvis forsyningerne for olie løber tør, hvilket kan ske), og de har mulighed for at dyrke noget af deres egen mad. De tog ansvar for alle de forhold, der før afhang af centrale, store systemer inklusive medicin. Oprindeligt flyttede de i frygt for det sted, de kom fra, men omdefinerede det senere til tiltrækning til det sted det flyttede til: hvordan kunne vi have været uvidende om alle de fordele, det indebar. 

Det monetære system tjener os ikke længere. Vi er blevet tjenere for det. Det duer ikke længere og må forsvinde til fordel for noget helt nyt eller som overgang en opdatering, afkorrumpering af det. Socialist-modellen er også ubrugelig, for der hører et menneskesyn til, og her fejlede den model Bigtime. Jerntæppet er faldet, kommunismen er afsløret som ren fascisme. Det eneste, C.M. kan se som en mulighed, er at mennesker som individer eller i grupper begynder af koble sig fra systemet og danne nye, lokale og sunde systemer. 

Enkeltpersoner bliver hængt op på gæld. Men der er én ting, man altid glemmer at fortælle: det er en business-deal, og der er ingensteder nedfældet, at man skal betale en urimelig gæld, der skyldes urimelige forhold. Men store virksomheder stikker af fra regningen hele tiden. C.M. nævner Morgan Stanley, der lige løb fra regningen i et stort byggeri i Los Angeles, som de sagtens kunne betale for.

Når man ser på gældssystemet, som banker og virksomheder har skabt - og som vi ukritisk har overgivet os til - er det ikke svært at forstå, hvorfor fri energi-systemer, hvor folk sparer hele elregningen, hvor produkter bliver til at betale (og hvor der i øvrigt ikke forurenes) ikke falder i deres smag. Det NETOP afhængighed via gæld, de søger. De er slavehandlerens usynlige lænke. 

Kineserne kommer
2010 er 'tigerens år' i kinesisk astrologi.

Amerikanerne er hunderædde for kineserne. Det er en historie, der går langt tilbage, hvor engelske og amerikanske imperialister, bankfolk, slavehandlere, opiumshandlere forsøgte at forgifte og overtage Kina med særdeles betændte midler. Så der er et skjult element af skyld og dårlig samvittighed underneden. Dernæst er der slavehandlerens frygt for et slaveoprør - de har altid set 'the gooks' og 'the woks' som undermennesker og slaver. Og nu kommer de med deres økonomiske fremgang og køber sin gamle slaverherres ejendom op. Amerikanerne er i dyb gæld til bla. Kina pga. af Federal Reserve's politik. Amerikanerne kan ikke sætte det ind i en forståelsesramme, for de er stort set uvidende om deres egen historie udover den propagandistiske, nationalistiske version, der har fået ind i skolen og institutionerne. 

Olien topper og er ved at forsvinde. Olie bliver brugt til alt, også til at udvinde alle andre ressourcer fra deres rå element, kobber fx. Kineserne har lugtet lunten. De tager deres checkbog og køber ressourcer op for tiden, overalt i Verden. Afrika er blot ét eksempel. Og de betaler for varerne. Det har amerikanerne haft mange måder at slippe for. Invasion fx. Eller den amerikanske dollar! som nu er udhulet og værdiløs - eller rettere som ovenfor nævnt vedligeholdt med kunstigt åndedræt. Og amerikanerne har været for sent ude, hvilket er en anden grund til, at amerikanerne frygter kineserne - de hamstrer.

Kineserne har lavet langtids-aftaler. De har lavet en 25-årig gas-aftale med Iran. Og her er der en nøgle til, hvorfor man hvisker om 'krig mod Iran'. 
På grund af det tåbelige politiske system, der kun tillader politikere at se max. 4 år frem i tiden, kan man ikke se længere end til næste valg. Den helt akutte ressourcemangel ligger måske mellem 8-15 frem i tiden. Kineserne har set det, vi har ikke set det. Og hvad værre er, dem der har set det har intet andet at stille op med det end den onde gamle krigstankegang - de er vores fjender, vi må slagte dem, der er for mange af de gule på Jorden, de må udryddes, udkonkurreres, udsultes forgiftes, rammes af aids og sars, whatever, og det gælder også de sorte, de brune og de lyserøde! 

Kineserne holder faktisk ikke valg, så de er fri til at tænke i længere baner. Den nuværende kinesiske premierminister er ydermere en ret smart og særdeles veluddannet mand. Manden kan altså tænke - i modsætning til den forrige amerikanske præsident, hvis kæft var vanvittig smart … og det var så det. 

Kort sagt: kineserne er allerede ude af startklodserne, og amerikanerne har ikke engang opdaget, at der foregår et kapløb.

En forældet strategi
Det skyldes sandsynligvis den forældede strategi: vi har flere skibe med missiler end jer, så hvis vi vil, skaffer vi os bare adgang til jeres ressourcer. Der rasles med sabler mod Yemen og Iran. Det er svært at påstå, at Al Qaeda regerer Iran, men så Yemen da! og mindsandten om ikke amerikanerne nu liner op mod Yemen og siger, at der er en stor træningslejr i Yemen. Og iranerne, ja de er jo onde og er ved at lave atomvåben, siger man. Så der varmes op til en eller anden form for krig her også. Amerikanerne har allerede været i Afghanistan og Irak, hvor en hel del af olien befinder sig. I Afghanistan løber der ydermere olie igennem. Der er olie bag enhver terrorist - sjovt nok. Det må være tilfældigt …

Amerikanerne er overbeviste om, at de også fremover har fri adgang til olien, fordi de har krigsskibene. PNAC-manifestet var en kampskrift for det. Først 9/11, så intervention - med folkets indignation og støtte bag - og så permanent tilstedeværelse i hele oliebæltet fra Mellemøsten til Det Indiske Ocean. Og de er også overbeviste om, at det fremover vil være muligt at beskytte transporten i stor stil af olie via skibe fra en krigshærget område, hvor man har pisset på befolkningerne og indsat korrupte marionetregeringer.

Så kineserne bruger checkhæfter, mens amerikanerne bruger kanonbåde. En af disse strategier har en bedre chance for at lykkes i den nuværende situation. 

Amerikanerne - og englænderne - har længe hånet, latterliggjort og peget fingre af østerlændingene. Englænderne har stadig det afdankede Imperium under huden, og amerkanernes - Det 4. Kejserrige, Det Ny Rom - er kraftigt afdankende for tiden. 

Den sørgelige nyhed er, at NATO forfølger den samme strategi. Fogh og Bush var buddies og Fogh fik jobbet for lang og tro … løgn og halelogring overfor storebror Bush og storebror Blair. 

Direkte adspurgt på gaden om, hvorfor vi er i Afghanistan, vil der ikke komme ret mange overbevisende svar. Og ganske få, der nærmer sig kernen af sandhed og forståelse. Ingen af dem vil inkludere det store billede og de dybereliggende årsager. Se på et Verdenskort. Hvor befinder USA's tropper sig med NATO-tropperne lige i numsen? Det gør de dér, hvor Verdens ressourcer befinder sig. Vi er i Afghanistan for at beskytte amerikanernes olie-interesser. 

Medierne i Vesten - i særdeleshed de amerikanske medier, der er kontrolleret af ca. 5 mediemoguler og deres foretagende, alle helt loyale overfor bank-elitens agenda - beskriver et andet og i bedste fald tåget billede, i værste fald totalt forvrænget billede af verdenssituationen. Det er et kæmpe-problem for vores fremtid, at bankfolk og olie-moguler og deres korrupte politiker fra deres imperiale forfædres tid ikke har været vant til at betale for varerne, men kunne stjæle dem ved at lave en krig og en intervention. 

Penge er blot en aftale mellem mennesker
… Så hvis kontrakten ikke virker, er forældet, eller hvis den ene part misligholder kontrakten: opsig aftalen, læg en ny på bordet. Forlang at der  skrevet under, eller vi finder en anden samarbejdspartner. Men sådan tror vi ikke, vi kan tænke om penge. C.M. udtrykker sin absolutte mistillid til en genoprejsning af den amerikanske dollar, det er over deadline for det. 

Man kunne starte med at se betalingssystem som det, det er: en aftale. Bankfolk bilder os ind, at det er en naturlov, hvorom der ikke kan stilles spørgsmål. Det er ligesom vejret, hvorom man intet kan vide med sikkerhed. Penge er en højere lov, ja faktisk er de Gud. De er en integreret del af Paradigmet. Men sådan behøver det ikke være, for i virkeligheden er det masser af andre monetære systemer, der kunne indføres, hvis man ønskede. Og man kunne starte med at indføre konkurrence ved at tillade et paralelt system. Så ville The Feds være nødt til at strenge sig an og lægge en anden vinkel en grådighed og særinteresser. 

Der findes neutrale kriditsystemer, tids-banker, der er … Demurrage eller Freigeld er et alternativt system. Det fungerer lokalt. Der var en lille by i Europa, der var ruineret efter 2. verdenskrig. Der var ingen penge, så borgmesteren i byen skabte et pengesystem, hvor hver pengeseddel var opdelt i små felter, lidt i retning af en lottokupon. Der skulle være et stempel i et felt, ellers blev pengene værdiløse. Hver gang, der stemples, er sedlen lidt mindre værd. Så jo mere man puger og holder på pengene, jo mere værdiløs bliver de. Det gælder om at bruge dem og skabe et flow med dem, sætte noget i gang. Det er omvendt inflation. 

Penge er blot et organiserings-koncept. Papirpenge er intet i sig selv, de er en fortælling, de har en betydning. Afhængig af hvilken historie, man fortæller, kommer der forskellig udbytte ud af det. Der forskellige plots, nogle bliver fremmet, andre bliver hindret. Så demurrage-penge har den egenskab, at de fremmer samarbejde ved incitament til at holde pengene i bevægelse. 

C.M. er oprindelig PhD i neurotoxikologi, altså naturvidenskabsmand. Han har den grundide, at naturen allerede har regnet det hele ud. Og da naturen ikke har en brugbar model for evig eksponentiel vækst, som økonomer mener pengesystemet og samfundsøkonomien må have, så er det nok fordi, det er en forkert model. For naturen har ikke allerede udviklet en brugbar udgave af den. Ud med den. Naturen har til gengæld masser af fleksibilitet og masser af konkurrence. For hver stump føde derude, er der tonsvis af konkurrerende stumper, hvilket gør systemet stærkere og ikke svagere. Vi har kun en penge-enhed pr. land. Og nu snart kun en pr. føderation (EU). Og det er lovbefalet. Hvorfor ikke to ? 

I USA er der kun ét system, og det køres af et korrupt foretagende. Men de har fået lov til at køre med klatten, og det er den væsentligste pointe. Korruption findes, men hvorfor tillader folk den at vokse sig uhæmmet og grænseløs? Hvis svaret skal falde, vil det udstille et sengekantslignende forhold mellem stat og bankfolk, der ville se grimt ud, og dernæst ville det seriøst true nogle få menneskers enorme privilegier, mennesker, der gemmer sig i forskellige institutioner. Der er ingen økonomisk, fornuftig, filosofisk grund til, at der skal være sådan. Begrundelsen er ene og alene af hensyn til privilegier. I det øjeblik, den oplysning kommer ud til folk i al sin klarhed, vil det være slut med dette misbrug. 

Hvis man indførte som forsøg et altenativt system, bandt det op på virkelig backup i værdier, lagde klausuler på om, at disse penge kunne kun gå til udvikling af samfundsgavnlige projekter el. lign., og gav folk valget mellem at modtage betaling i det ene eller det andet system, så ville bankvæsenet få signaler tilbager om, hvordan man så på deres vare. For penge er intet andet end en udveksling baseret på en aftale. Man kunne dernæst forstille sig et helt 'øko-system' af konkurrerende pengesystemer (med rige muligheder for svindel og uigennesigtighed a la mobiltelefoni-markedet …), men en større konkurrence af valutaer. Nogle af dem vil kunne være helt fri fra konceptet gæld. 

Forestillingen om eksponentiel vækst er en lineær tidslinie. Hmm, hvor har jeg hørt om det før? Jo, kristendommens tidslinie. Hmm hvornår opstod begrebet 'skyld'? Med kristendommen? Hmm, hvornår opstod kristendommen? I Romerrigets storhedstid. Interessant. Skyld betyder noget både i religiøs og i monetær forstand. Det er næppe tilfældigt. Romerne startede dette cirkus, der var romernes efterkommere, der opfandt det moderne bankvæsen (nogen siger Tempelridderne). USA er det 4. romerrige, og det falder nu ligesom det 1. Egentlig er det forkert med nummeringen, for både Alexander d. Stores Rige som forløber, Det Østromerske Rige som paralellen, hvilket man normalt ville kalde det 2. Rige, Karl d. Stores Rige derefter, senere Napoleons Rige tæller med på listen. Og hvad med det kommunistiske 'rige'? Så det 3. Rige burde hedde det 5. eller 6. Og hvad med hele raden af præantikke imperier: det sumeriske/babyloniske, fønikiske, ægyptiske? Og hvad med rigerne udenfor vores kulturkreds? Når her ryger vi ud af en streng. 

Men pengevekselererne fandtes også i det gamle Babylon. Der er ubrudte linier tilbage iflg. Rothshield-familien og Rockefeller-ditto's annaler. Er deres tid forbi nu? Kun hvis vi holder op med at opføre os som dumme får og malkekøer. Stop the blame game. På dansk: stop med al den beskylde-gylle, få fingrene ud og tag ansvar. Og lad være med at tro på, hvad de siger - medmindre det er sandt, selvfølgelig :-)