E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 12-jun-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Børkop

Børkop set fra syd.JPGBørkop er en stationsby i Sydjylland beliggende mellem Vejle og Fredericia. Byen har 4.964 indbyggere (2014), ligger i Vejle Kommune og tilhører Region Syddanmark. Byen nævnes første gang i år 1329 som Byrkthorp, hvilket kan oversættes til "birkebjælker" eller "Nybebyggelsen ved birkene".

Børkop befinder sig i et bakket landskab, og i nærheden ligger Skærup og Skærup Å, ikke langt fra Vejle Fjord. Ved åen ligger Børkop Mølle der er en gammel vandmølle opført i bindingsværk med to møllehjul. Møllehjulene er brugt af DR i introen til julekalenderen Nissebanden i 1984. Den omtales første gang i 1546 men den nuværende bygning er fra 1827 og indeholder et lokalhistorisk museum og en restaurant. Den nu nedlagte Børkop Kommune havde et motiv af møllen på sit byvåben. I Børkop finder man desuden Børkop Højskole, der er en indremissionsk bibelskole oprettet i 1889.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bønnen er en ligeså naturlig del af troslivet, som åndedrættet er det for livet.
Jonathan Edwards