Psykiatri i USA - kunsten at slå ihjel:
For 40 år siden mødts ledende psykiatere i Puerto Rico for at kortlægge deres vision for fremtiden. En udtalelse fra dette møde udsiges af psykiateren Wayne O. Evans (1967):

Vi ser nu enestående muligheder under udvikling for en næsten total kontrol af den menneskelige emotionelle status, mentale funktionalitet og viljen til at handle.

Målet blev sat her: inden år 2000 at skabe betingelsen for at regulere ethvert aspekt af menneskelig adfærd via drugs. I dag er 100 millioner mennesker Verden over på psykiatriske drugs. Hvordan er det lykkedes for psykiaterne at overbevise dem om, at de var syge?

Det har de, bla., ved at reducere alle emotionelle, psykiske og spirituelle problemer for mennesker til en etiket. Den 'ting' hedder det-og-det, du fejler derfor det-og-det. Følgende skal du behandles med det-og-det. 

Direkte adspurgt bliver en psykiater nødt til at indrømme, at de ikke har nogen metode, der kan kaldes videnskabelig, som kan bestemme, hvorvidt et menneske er sygt. Ingen tests, ingen sikker metode. Ikke desto mindre udskrives der tonsvis af psykofarmaka af psykiatere og læger. Mindst 50% af side-effekterne af disse drugs har man ingen-som-helst styr på. Der meldes om hjerteanfald, leverskader, problemer med immunsystemet. 

Psykiaterne og lægerne er fuldud klar over disse usikkerheder, men det er deres 'kunder' ikke. Der meldes om hallucinationer, opfarenhed, ustabilitet, nervøsitet, disintegration, vedvarende formørkelse. Mange har taget deres liv. Det 'smarte' ved mentale sygdomme er, at psykiateren altid bagefter kan komme og sige, at han gjorde sit bedste, men patienten var udenfor rækkevidde og uden håb. Disse symptomer skyldtes sygdommen - og ikke medicinen.  Hver måned anslås psykiatriske drugs at slå 3000 mennesker ihjel. 

Uden et tæt samarbejde med medicinalfirmaerne ville det aldrig have kunnet finde sted. I dag udskrives det meste psykofarmaka af almindelige læger. Det skyldes alene: god markedsføring. Det har intet-som-helst at gøre med videnskab, det er enestående effektiv markedsføring. Det gøres bla. med statistisk 'kontortionisme' (skævvridning). Alle de dårlige tal skjules. 

Der er i dag beskrevet 374 mentale sygdomme. Og alle kræver deres særlige behandling. Det giver en indtjening i særklasse. Hold fast her: de 5 mest indbringende af de 174 tilgængelig drugs på markedet (1966: 64) giver branchen en indtjening, der svarer til halvdelen af de samlede bruttonationalprodukter i Verden !! dvs. 330 trillioner dollar = 1.650.000 milliarder kroner ! Et tal, man ikke engang fatter.

Hvordan kunne dette finde sted?
I USA er chancen for, at en tilfældig person, der kommer direkte ind fra gaden hos en psykiater, vil gå ud med en recept på et psykofarmaka: 100% Psykiatere udskriver drugs, de lever af det. Psykiatere i dag indrømmer - direkte adspurgt uden mulighed for udflugter - at de ikke kan kurere nogetsomhelst. De kan derimod, siger de, 'håndtere' disse 'sygdomme'. For 50 år siden ville alle have søgt hjælp hos familie, forældre, venner, den lokale præst, huslægen i en vis grad. Ingen ville være blevet medicineret. 

Før denne æra, indtog psykiatere den laveste position i det medicinske hierarki. De var ikke respekteret af hverken offentligheden eller lægevidenskaben. Men psykiatere ville gerne anses som værende læger. Derfor måtte de personer, de havde at gøre med, blive anset som 'patienter' i lægelig forstand. Hvis læger håndterede sygdomme, måtte deres patienter være syge. 

Derfor fabrikerede man DSM - Diagnostisk Statistisk Manual. Det er en meget effektiv - og farlig! - bog. Den har opregnet mange forstyrrelser, som kan gælde for enhver person på kloden. Bogen er fra at være på 144 siden eksploderet til nu at være på 860 sider. Den er Bibelen for enhver psykiater, og kun gennem den kan man diagnosticere. Kun vha. en term i denne manual, kan psykiatere tage sig betalt for at stille deres diagnoser. Termerne blev alle hilst velkommen af psykiaterne, for det gjorde dem til 'rigtige læger'. 

Mentale sygdomme blev hurtigt et spørgsmål om såkaldt kemisk ubalance. 
Dr. Thomas Szasz, ungarsk-amerikansk psykiater siger: 'Ingen har nogensinde demonstreret eller skabt en test, der kan påvise, at nogen har en kemisk ubalance i hjernen. Punktum!' 
Myten om kemisk ubalance var et markedsførings-kneb for at sælge drugs.

Resultat: brugerne/ofrene betaler prisen 2 gange: den første gang for at købe drug'et. Den anden gang med deres velfærd og - ofte - liv. Halvdelen af de amerikanere, der er på psykotropiske drugs, som det hedder derovre, har forsøgt selvmord. Der slås hvert år 2.5 gange så mange mennesker ihjel med disse drugs end ved manddrab. Husk at dette er USA-tal, hvor antallet af manddrab er større en her. 

En 'kreativ' branche
Der opfindes daglig nye psykiske sygdomme. Et eksempel fra USA. Nogen er lige blevet skilt og har måske mistet en kæreste. Man bliver trist til mode. Så lider man nok af Social Anxiety Disorder forkortet til - sjovt nok SAD (sad=ked af det). Når man er syg, kan der stilles en diagnose og så kan man behandles med medicin. Så hyrer man et PR-firma, der smider det ud i magasiner, tidsskrifter, aviser, TV-reklamer, brochurer hos lægen. Disse reklamer er understøttet af undersøgelser foranstaltet af firmaerne selv. Hvis man ovenikøbet får det præsenteret og anbefalet af en mand i hvid kittel, man har lagt sin tillid over til, er man et let offer. Folk tænker: nå-ja, det er nok det, jeg lider af. Jeg fortjener at være glad, men jeg er ked af det. Så prøver man lige det nye middel. En gang hooked - hooked for livet. Brugere af psykofarmaka er narkomaner - punktum. Altsammen på baggrund af en helt normal menneskelig tilstand, som det er lykkedes at sygeliggøre og dernæst kommercialisere. En kæmpe tragedie.

Navnet på et medikament, der er designet til SAD hedder Paxil. Da det blev markedsført, boomede efterspørgslen - fortæller en tidligere manager for et farmaceutisk marketingsfirma , der fik nok af svineriet. Det samme var tilfældet med Prozac og Zoloft.

En anden diagnose, man har opfunder hedder Bi-Polær-Uorden, BPD (bipolar-disorder). Man har en 'sygdom', hvor man svinger i humør fra glad til mindre glad, fra aktiv til passiv, fra overskud til underskud. Vi kender det allesammen, så er vi derfor syge? For branchen er det ikke et spørgsmål. For dem er det afgørende, hvorvidt vi kan bringes til at tro, at vi er syge. Det samme OCD - Obsessive Compulsory Disorder og ADHD - Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - Opmærksomheds-mangel/hyperaktivitets-uorden. 

Dr. Joseph Biederman bliver betalt for at holde forelæsninger for omkr. 25 forskellige medicinal-firmaer. Det var ham, der kom op med BPD, som skulle findes hos små børn, hvilket var en højt gageret: løgn. Det fandtes ikke - og findes stadig ikke. Men det har ført til foreløbig 2.500.000 receptudskrivelser for denne postulerede uorden. Dr. Biederman blev kun stoppet i en senatshøring, fordi han havde 'glemt' at gøre rede for 1.6 mill dollar indkomst, han havde fået fra de mange firmaer. Men da var skaden sket, og Seroquel, Zyprexa og Risperdal var blevet de foretrukne udskrivelser på baggrund af diagsnosticeringer som Bipolær og de bedst sælgende anti-depressiver nogensinde. De sælger for 25.000 dollar - hvert minut!

Der er en vis kage, der kan deles mellem drugs og firmaer. Hvis man vil udvide indtjeningen, kan man fx. begynde at omdøbe medikamenterne og sælge dem til andre formål. Zyban udskrives som en kur mod rygning, men er det omdøbte anti-depressiv Welbutrin. Cymbalta, et andet anti-depressiv, markedsføres nu som Yentreve mod ufrivillig vandladning (inkontinens). Lignende anti-depressiver markedsføres i dag for overspisning (Aripiprazole), alkoholisme (Citalopram), spillelidenskab (Olazapine), hedeture (Citalopram), herpes (Nortriptyline), kvalme (Olanzapine), kløe (Ondansetron), kuldegysninger (Buspirone), lyst til at hive håret ud af hovedet på sig selv … (Olanzapine). INGEN fortæller om, hvor farlige disse omdøbte psykofarmaka er.

Industrien er gået så langt i deres drugging af mennesker og nu også helt ned til små børn, at der, som en advokat udtrykker det, nu er tale om forbrydelser mod menneskeheden. 

Testning?
En hemmelighed, som brugerne ikke kender er, om hvordan disse drugs bliver testet. Det er ren trial-and-error, blindebuk. Selv de bedste psykiatere i Verden laver ged i den hele tiden, for de ANER ikke, hvad det er de udskriver. Offentligheden er et masseeksperiment til test af drugs. Psykiatere bliver betalt af firmaerne til at teste via receptudskrivelser. Det forfærdelige ved systemet er, at det er forklædt som videnskab. Det har INTET med videnskab at gøre, det er 100% marketing. Hvor bliver biokemien af? Hvor er den reelle forskning? Hvor er substansen? Svaret er: den er der ikke, den fordamper som morgendis. 

Den formelle procedure - i princippet:
Et nyt drug skal i princippet igennem 4 faser og de første 3 skal omkring regeringen (altså i princippet). Og vi taler her om stadierne efter dyreforsøg:
1/ test for toksisitet (grad af giftighed)
2/ test for effektivitet i den menneskelige krop
3/ test holdt op imod placebo
4/ post-marketing-tests for bivirkninger

Disse retningslinier bliver ikke fuldt i de psykiatriske drugs. Der er ingen laboratorieforsøg. Der er utrolig mange steder i rapporteringen, hvor man kan manipulere. Man kan bøje og dreje i måden data er indsamlet, i måden de bliver rapporteret, osv ….
Fx. der var 100 mennesker i starten, der blev indkaldt til en test. 40% droppede ud. 30% reagerede positivt og 30 % reagerede negativt. Så skriver man, at man har en 50% positiv respons-rate. Når man laver drug-studier, ser man kun på denne ene ting, og udelader alle andre. 

Firmaet EliLily lavede en gruppetest på mærket Cymbalta. Gruppen havde ingen folk med symptomer på depression. Efterfølgende var der 11 selvmordsforsøg blandt deltagerne i den kliniske test og 4 reelle selvmord. FDA - Federal Drug Administration, der er den amerikanske lægemiddelstyrelse ignorerede resultaterne og godkendte blankt midlet - til livstidslang brug. For i spørgeskemaet blev emnet udeladt.

FDA er blevet kaldt 'en svingdør'. Det er de sammen mennesker, der sidder i bestyrelser hos medicinalfirmaerne, modtager lønninger fra dem, der sidder i et organ, der skulle garantere upartiskhed og beskyttelse af borgerne. De ansatte i FDA er for størstedelens vedkommende psykiatere. De kan udmærket have dobbeltpositioner - altså sidde både i bestyrelser og arbejde for FDA på én gang. Et højt korrupt system! Godkendelserne bliver vedtaget med flertal. Hvis 6 ud af 10 stemmer et drug igennem er der næsten altid det mønster, at disse 6 har bånd til industrien og de 4 resterende ikke har. 

Folk tror, der ligger årelange studier bag rapporterne om drugs. Det tager max. 8 uger og kan gøres på helt ned til 4 uger. De er meget overfladiske. 

Det er først i den 4. fase af den formelle testprocedure, man finder ud af, hvem der dør, hvem der får hjertestop, hvem der får deformerede børn, hvem der får epilepsi, hvem der får autistisme. Visse forbrugergrupper råder deres medlemmer til ikke at modtage recepter for produkter, der ikke har været på markedet i mindst 7 år, for det er i virkeligheden forbrugerne, der fungerer som rotter og marsvin i laboratoriet. 

Her starter så Helvede i 2. potens, for så har man en stak nye patienter, der lider af alle disse bivirkninger - uden at de får at vide, at det skyldes disse bivirkninger - disse påstås så via nye diagnoser at have brug for nye medikamenter. 

Man er nu også begyndt at lave laboratorieforsøg på børn. De kan så sidde i stuer og indtage drugs, mens de leger med x-boxe og gameboys. Der er kager og kiks i store dåser. De nye drugs ville koste forældrene formuer i handlen, og her får de dem gratis. Forældrene bliver forledt til at mene, at det er et gratis scoop. Hovedvirkningerne af disse medikamenter er lige over placebo-niveau. Bivirkningerne derimod er alt fra smågrelle til direkte dødelige. Psykiaterne, der laver disse børne-testserier, lyver ofte direkte til forældrene om bivirkninger: ingen bivirkninger, ingen fare, kære frue. Hvis den kære frue havde set på internettet, ville hun have vidst, at det måske ikke var usædvanligt, at det drug, hun frivilligt lod sit barn teste med, frembragte psykoser. Selvmord foregår ofte i psykotiske anfald. 

Hvor kommer lægerne ind i billedet?
Dr. James Chappell: 
Psykiaterne fungerer i virkeligheden blot som salgsagenter for medicinalbranchen. 
Kathleen Slattery-Moschkau - tidl. salgsagent for branchen:
Det er intet som endnu en læge, der anbefaler vores produkter.

Læger bliver af branchen anset for blot at være endnu en forlænget arm af deres i forvejen forlængede arm: psykiatrien. Psykiatere bliver hyret specielt med henblik på at overtale læger til at udskrive deres drugs. For kun en læge kan gøre det. Selvfølgelig kan man være læge med speciale i psykiatri, men det er ikke nødvendigt. Disse ledende psykiatere kan snilt regne med en årlig indkomst på 2-3 millioner kroner fra selskaberne. For de er snilt investeringen værd. Det samme gælder de læger, der er ansat på de medicinske centre, for de bringer en masse penge i form af 'grants' til deres institution. 

Vi kender det også herhjemme fra. Lægen og forskeren Poul Thomsen lavede en undersøgelse om Theramisal og mulige forbindelser mellem dette 'konserveringsmiddel' i vacciner, dets indhold af kviksølv og den stigende forekomst af autisme. Han modtog på et tidspunkt løn fra både Århus Universitet og et Universitet i USA, hvor hans 'grants' var fra medicinalbranchen. Så begyndte han at benægte og omskrive sine egne forskningsresultater. 

Så branchen har korrumperet både lægemiddelstyrelsen og de medicinske uddannelsessteder.  Der bliver fokuseret entydigt på drugs i dag, så en psykiater, der bliver uddannet i dag er i virkeligheden psyko-farmakolog. 

Der er en praksis med at ghost-write en artikel, der bliver publiceret i et medicinsk tidsskrift og så få en person med en titel til at lægge sit navn til - mod klækkelig betaling. Disse tidsskrifter dumper ofte gratis ind ad brevsprækken hos læger og psykiatere - sammen med alle de velkendte tilbud om at komme på betalt kursusophold/efteruddannelser i brugen af de drugs, som artiklerne omhandler. Alt betalt, fuld forplejning og lidt med i lommen. Og medicinalfirmaerne køber sig til 'luderstof' reklame forklædt som artikler hos tidsskrifterne. Disse skal ikke regne med at firmaerne køber disse reklamer igen, hvis de tillader sig at skrive en kritisk artikel om et produkt - så det gør de så ikke. 

Når en læge tager på efteruddannelse og hører en time langt foredrag af en akademisk psykiater med et respektabelt navn, er han sikkert ikke klar over, at denne mand får 100.000 kr. af branchen for at holde dette foredrag, hvor han så indfletter en anbefaling af deres produkter. Disse kurser og efteruddannelser kunne foregå på en fin ø på Hawaii. Og tag bare familien med. 

Der udbetales også belønninger for at udskrive mange recepter. 

Reklamer direkte til forbrugeren:
Vi kender ikke så meget til det, men i USA er reklamer for psykofarmaka helt normalt. De går alle på, at DU måske fejler noget, som DU nok skulle tage at få fingre i. Så DU går til din læge og efterspørger en recept på et bestemt drug. Du har allerede stillet din egen diagnose, og man skulle da være en dovent svin af en læge, hvis man ikke siger tak for det. Hurtig videre til næste patient om et kvarter. USA har underskrevet en international traktat om forbud mod den slags i TV-reklamer, da det simpelthen regnes for utilstædelig i det meste af det internationale samfund. Men bare rolig: alt fra USA kommer før eller siden denne vej. 

Reklamerne går altid på at præsentere folk for nogle symptomer - og vi har dem alle uden undtagelse - på, at man kunne være syg. Dernæst siges der: spørg din doktor. 

En anden metode - vi kender den herhjemme fra rockere og pushere - er at uddele gratis vareprøver. De ved, hvor vanedannende disse medikamenter er, så det har de ingen problemer med. 

Industrien/psykiaterne starter også brugergrupper, der går i medierne og udtaler sig. Folk søger støtte hos dem uden at ane, at de er fondet af industrien. Steven Plog var tidligere medlem af en af de største grupper kaldet CHADD. Da de fandt ud af, at han havde anbefalet brugerne at blive testet, begynde at bruge kosttilskud og fik det bedre, blev han smidt ud. Der måtte kun tales om recepter, medicin og psykiatisk terapi. 

Disse grupper lægger bla. selvtests og spørgeskemaer på nettet. Et eksempel: hvis man er et normalt menneske, der har oplevet de ting, som et normalt liv byder på: tab af en kæreste, skuffelser, et familiemedlem eller en ven, der er gået bort, osv. og svarer ærligt på disse spørgsmål, så har man diagnosticeret sig selv som bipolær. Man er altså syg. Slutskærmen har en printknap, og der står: udskriv dette og tag det med til din læge. 

Nu begynder man også at rykke ind i skolerne for at få lavet obligatoriske tests. Det kaldes teen-screen. En sådan test tager 10 minutter. En ung kan altså ricikere at gå i skole en dag og komme hjem med en psykiatrisk diagnose - som mentalt syg, der skal på piller. Teen-screen er opfundet af Dr. David Schaffer, psykiater, fra Columbia Universitet. Han har velfunderede bånd til medicinalindustrien. Hans lille opfindelse har haft katastrofale konsekvenser for mange teenagere i USA. Familier er blevet ødelagt, forhold til forældre og venner er ødelagt, de unge har forsøgt at tage livet af sig selv, deres selvværd har lidt knæk. Sygeliggørelse er noget af det værste, man kan gøre ved mennesker. Og det er her sat i system. Det er implementeret i 43 stater. 

Dr. Julian Whitaker, mediciner:
Dette har intet at gøre med at hjælpe unge, det har alt at gøre med at pushe drugs. 

Lignende kampagner og programmer er ved at blive kørt i stilling mod gravide mødre, geriatriske patienter, krigsveteraner på skatteydernes bekostning. 

Dr. William Glasser, psykiater:
Der findes ikke bi-virkninger. Der findes kun virkninger. Punktum.

Psykofarmaka ødelægger hele kroppen. De såkaldte bivirkninger påvirker og ødelægger i længden leveren, nyrerne, nervesystemet, hjernen, appetitten, musklerne og bevægeapparatet, metabolismen, potensen, den gode søvn, humøret. En engelsk psykiater siger: you name it, and it can be a side effect! For de kender ikke de virkninger, der vil opstå hos den enkelte patient. Med gade-drugs ved man i det mindste, at de er farlige, men når en læge udskriver dem, ved man intet. Til gengæld får man at vide, at de er sikre at indtage dagligt.

Hvis man pga. bivirkninger bliver ekstra depressiv og måske begår selvmord, vil psykiateren altid sige: det var fordi, de var depressive, og vi prøvede at hjælpe. De kan aldrig hænges op på det. 

Der er påpeget en stigende kurve for vold i takt med en stigende kurve for indtagelse af drugs - suicidal - homocidal - det afhænger af typen. Dr. James O'Donnell, professor i farmakologi ved Rush University siger: 
'Jeg kan berette om mindst et dusin signifikante eksempler på selvpåført skade, en betydelig skade på andre udført af patienter, som aldrig før har haft disse erfaringer i deres voksenliv'. 

Det ene drug fører til det næste, og de er alle giftige. Det giver et nyt symptom, der fører til et nyt drug, der fører til et nyt symptom, der …

Læger og psykiatere kan ikke i juristernes paradis, USA, hænges op på nogetsomhelst. Det hedder 'Standard of Care'. De gjorde kun, hvad andre plejer at gøre, for alle udskriver drugs. Man kan slippe afsted med overlagt mord som psykiater og læge i dag uden at blive dømt for det. Det lyder som en dårlig horror b-film, men det er pure virkelighed. 42.000 mennesker dør hvert år i USA af psykofarmaka. Deres tjenes 330 milliarder om året på stoffet - uden at der findes en eneste kur indbygget i drugget.

Moderne psykiatri er blevet en dødsfabrik + pengemaskine uden historisk sidestykke.