Mail FRA Søren Østergaard, Statens Serums Institut TIL Maria Hugin Helding medio oktober 2020.

Hej Maria

Du får hermed lige lidt information omkring, hvor præcise testen er.

Instituttet kan oplyse, at vi i Danmark benytter såkaldte PCR-test til at påvise, om en person aktuelt har en infektion med SARS-CoV-2. PCR står for Polymerase Chain Reaction, og er en test, der påviser SARS-CoV-2´s arvemateriale (RNA) i prøven. Der er isoleret SARS-CoV-2 fra en række af de positive PCR-test.

Testen der anvendes er en såkaldt "in-house" test, hvilket betyder, at det er en test, som SSI selv har sat op. Testen er akkrediteret iht. ISO17025 (akkrediterings nr. 397) af DANAK (det danske myndighedsorgan til kvalitetssikring af diagnostiske tests). SSI deltager i et ekstern kvalitetsprogram, Quality Control for Molecular Diagnostics (QCMD). Instituttet anvender dyrket SARS-CoV-2 virus som positiv kontrol i alle prøveopsæt. På den måde sikres det, at der kan identificeres en positiv og en negativ test hver gang en række tests blive diagnosticeret.
Testens specifitet beskriver, hvor ofte, der kommer falsk-positive svar (en personer får besked om, at prøven er positiv, selvom den i virkeligheden er negativ). Både designet, valideringen og udførelse af de diagnostiske PCR-test tilskriver en meget høj specifitet på over 99,9 %. Eksempelvis er der et cut-off for ct-værdier (antallet af cycler der er nødvendigt for påvisning af virus) på 38, hvor falsk positive sædvanligvis har en ct-værdi på omkring 40. I de tilfælde hvor vi har gentestet prøver og/eller sekvenseret dem, er det også vores erfaring, at testen har en meget høj specifitet. Falsk-positive svar er dog et generelt fænomen der gælder for alle COVID-19 PCR-tests. Det kan aldrig udelukkes, at der er enkelte falsk-positive, men det er vurderingen, at det antal falsk-positive svar, der eventuelt måtte være er ganske ubetydeligt, og SSI har da heller ikke kendskab til konkrete falsk-positive svar.

Testens sensitivitet beskriver hvor ofte, der er falsk-negative svar (en person får besked om, at prøven er negativ, selvom den i virkeligheden er positiv). Det er ikke umiddelbart muligt at udføre større kliniske studier af sensitivitet, idet det, der ikke findes en “facitliste", man kan kontrollere op imod. Det kan dog oplyses, at i de PCR-tests, der anvendes på SSI har en høj sensitivitet. Der opereres her med en såkaldt analytisk sensitivitet på ganske få COVID-19 RNA-kopier. Det er i stedet i forbindelse med prøvetagningen, at man finder den største risiko for, at et svar ender som et forkert svar. Derfor er det for det første helt afgørende, at prøven tages korrekt, således at tilstedeværende virus i svælget overføres til podepinden, så at virusmaterialet er til rådighed for i efterfølgende PCR-analyse. Ellers risikerer man falsk-negative svar. Herudover er der en række andre ting, der kan påvirke analyseresultatet. Det kan f.eks. være hvilken fase af sygdommen, som personen er i, og dermed hvor meget virus, personen har udviklet. Der går nogle dage før infektionen er "slået an" og der er virus tilstede i svælget. En anden faktor er, hvorvidt personen har symptomer. Nogle asymptomatiske personer, udvikler ikke på noget tidspunkt af infektionen symptomer ("ægte asymptomatiske" personer) mens nogle prøver tages inden, der udvikles symptomer ("præsymptomatiske" personer). Her er det en generel antagelse at "ægte asymptomatiske" personer udskiller mindre virus end "præsymptomatiske" personer. Eftersom, at risikoen for et falsk-negativt svar hænger sammen med virusmængden i personens svælg, så er risikoen for falsk-negative svar er større for "ægte asymptomatiske" personer, end den er for "præsymptomatiske" og symptomatiske personer.

Mvh.
Søren Østergaard, Statens Serums Institut.