1829-1901, præst, ledende skikkelse i og senere formand for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. I bogen Min konfirmationsforberedelse (København 1902) side 98-99 skriver han følgende:

Det er den sidste styrkeprøve mellem Kristus og Djævelen, om hvem af de to, der skal sejre. Men Kristus er dog stærkere end den stærke Djævel, og kampen ender med, at Antikristen eller, som hans kaldes i Joh.Åb: 

"dyret bliver grebet og med det den falske profet, som havde gjort tegnene for dets ansigt, med hvilken han havde forført dem, som tog dyret mærke, og dem, som tilbad dets billede; disse to bliver kastede levende i ildsøen, som brænder med svovl. Og de andre bliver ihjelslagne" (Joh.Åb. 19,20-21). 

Og fremdeles hedder det: "Dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, bliver greben og bunden i tusind år og kastet i afgrunden, og der bliver lukket og forsejlet over ham, at han ikke mere skal forføre folkene, indtil de tusinde år ere fuldendte; og efter dem skal han løses en lille tid" (Joh.Åb. 20,2-3)

Derefter skal den første opstandelse ske, nemlig martyrerne, som skulle regjere med Kristus i hans tusindårige sejrsrige på jord (Joh.Åb.20,4). Vi må tænke os disses tilværelse som Herrens de 40 dage efter opstandelsen, så at de tilligemed Herren stadigt åbenbare sig for de hellige og således regjere, medens alt det ondes magt er bunden. Medens nu Djævelen er "denne verdens fyrste" og i virkeligheden regjerer verden, som de hellige ingen magt have over, skal det i tusindårsriget være Herren og hans hellige, som regjere, og verden skal ingen magt have.

Djævelen vil blive løsladt ved tusindårets ende en lille tid, for at der endnu skal ske en lutring og renselse mellem dem, som regne sig til Guds folk, men derefter "bliver kastet i søen af ild og svovl, hvor dyret og den falske profet var, og de skulle pines dag og nat i al evighed" (Joh.Åb.20,10). Og da kommer vor Herre Jesus for at dømme levende og døde.